Har du og din familie brug for et sted at holde jul?

Ønskejul åbner dørene for 500 gæster den 24. december mellem kl. 14 og 21 på Refshaleøen. Læs mere her, om hvordan du tilmelder dig.

 

Tilmeldinger til Ønskejul

For at sikre os, at Ønskejul byder velkommen til familier, som har brug for en ekstra hånd, samarbejder vi med en række danske humanitære organisationer, samt Københavns Kommune, som alle hjælper os med at sprede budskabet.

Hver familie får sit eget middagsbord sammen med én af Ønskejuls frivillige værter, og der er derfor plads til alle familiers egne juletraditioner.

Når du tilmelder dig, skal du afvente en mail fra Ønskejul, der bekræfter at din familie har fået plads juleaften. Vi bestræber os på, at alle har fået svar inden 15. december. 

Vi beder dig oplyse følgende:
– Hvor mange kommer I?
– Hvilken alder og køn har du og dine familiemedlemmer?
– Hvor har I hørt om Ønskejul?
– Er der udfordringer i familien, vi skal tage særligt højde for?
– Kontaktoplysninger på dig, der tilmelder din familie
– Har I problemer med at komme til og fra Ønskejul, beder vi dig oplyse dette inden den 15. december, oplys også din adresse.

Tilmeld dig og din familie på Kontakt@oenskejul.dk

Har du spørgsmål, eller brug for hjælp? Skriv til os på Kontakt@oenskejul.dk